Hvis du tilbage i firseren og halvfemserne følte dig særlig fascineret af en plakat, et pladecover eller en musikvideo, kunne navnet Peter Ravn godt gemme sig bag et af disse stilsikre produkter. For dette kreative menneske, Peter Ravn, som vi siden årtusindskiftet har lært at kende som maler og installationskunstner, er oprindelig designer.
Med sig har han en uddannelse fra Arkitektskolens Institut for Design samt studieophold på Syracuse University og Parsons School of Design i New York. I 1982 åbnede han egen tegnestue med grafisk design som speciale. I mange år udnyttede han især sine talenter inden for de mange former for visuel påvirkning og effektiv iscenesættelse, som musikbranchen benytter sig af for at nå ud  til brugerne. Mange betragter ham ligefrem som en af pionererne inden for den danske musikvideo. Så sprang han ud som billedkunstner.
I dag er Peter Ravn en af de malere, som åbent bekender sig til figurationen som udtryksform. Ikke blot behersker han den, han har også givet den et personligt twist. Nu undersøger han magtrelationer mellem mænd – ved at skildre dem som figurer, der synes at være underkastet kræfter større end dem selv. De er næsten altid klædt i jakkesæt, deres sko er blankpudsede, og umiddelbart ser de ud, som om de til hver en tid kan sætte deres egen dagsorden.
Men sandheden er snarere, at der ageres og handles med dem, som om de var uden indflydelse på deres eget liv. Uden måske at vide det er de blevet statister i et spil, som de ikke selv har lavet drejebogen til.
Udstillingen i Politikens Forhal har fået titlen ‘Aflåst Sideleje’. Det er betegnelsen for en stilling, som man i nødsituationer kan anbringe tilskadekomne individer i. Dermed bliver disse mennesker underlagt en vis kontrol, indtil hjælpen kommer. Det er et typisk Peter Ravn-tema. For det handler om en personlig umyndiggørelse, som man kan møde mange steder i det samfund, hvor vi alle er borgere – under indflydelse.
Tekst af Peter Michael Horning, kunstredaktør
%d bloggers like this: