Pressemeddelelse:

Peter Ravn kalder sin nye udstilling HE CHOSE THE WRONG CAREER. Udskift ’career’ med ’wife’, ’education’ eller blot ’road’, og pointen står klart, som i en opdateret version af den amerikanske digter Robert Frosts berømte The Road Not Taken fra 1920. Det handler om modet til at konfrontere og være i tvivlen, men som altid i Ravns univers løber en understrøm af humor igennem de ofte groteske motiver, så man ikke ved, om man skal le eller græde.

“Mine værker handler om relationer, om hierarkier, magtstrukturer og forholdet mellem individet, autoriteterne og samfundets normer. Om den løbende samtale, de fleste mennesker har med sig selv om disse forhold livet igennem. Ingen hører denne tavse samtale, idet den finder sted inde i os selv. For at nærme mig dette, eliminerer jeg stort set traditionelle ydre rammer og rum, ligesom jeg prøver at undgå alt for snævre identitetsmarkører hos mine figurer.
Jeg er optaget af den menneskelige evne, eller skal vi kalde det tilbøjelighed, til at efterrationalisere og give vores ofte temmeligt tilfældige livsvalg en dybere mening. Tvivl og fortrydelse i et voksent og værdigt menneskes liv er næsten tabueret – at standse op og se den slags i øjnene kræver mod og medfører omkostninger. Omvendt gnaver tvivlen om tvivlen inde bag ved hvis man fortsætter som om intet er hændt, og ofte ender denne kurs med en regning af en helt anden størrelse. Det gælder i individets psykologi og eksistentielle søgen, men også i den vestlige tænkning og i vores strømlinede samfund, hvor vi sjældent præsenteres for alternativer til det konforme.”

Mændene i Ravns malerier er fanget i deres positurer, ofte iført et anonymiserende jakkesæt. De resignerer, er handlingslammede, kravler væk, er fanget i nogle spektakulære og urovækkende, svært afkodelige iscenesættelser – som når en mand med blankpudsede sko og et sammenbidt drag om munden trækker en anden mand afsted ved munden. I Ravns gråtonede palet fortolkes således en kollektiv identitetskrise med smerte og et stænk humor – som går igen i titlen, hvor der anes en kommentar til manden, der med det yderste af neglene forsøger at holde fast i et selvbillede under kraftig forandring.

Figurerne kan virke som en slags tomme repræsentationer, da de er frataget tidstypiske markører og oftest optræder i den vestlige verdens anonymiserende klædedragt, jakkesættet. Omvendt er ansigtstrækkene karakteristiske, og flere af mændene går igen i forskellige serier, så det bliver tydeligt, at Ravn arbejder med et korps af maskuline repræsentationer, som beskueren kan spejle sig selv og sine ideer i. Man efterlades dybt berørt, ofte ubehageligt til mode, men overladt til at drage sine egne konklusioner og med en foruroligende fornemmelse af, at disse siger mere om én selv end om værket!

Peter Ravn havde sidste år en soloudstilling i Rom i galleri Z2O/Sara Zanin, som også repæsenterede ham på ArteFiera, Italiens vigtigste kunstmesse, i Bologna i foråret. Ravn er i år blevet inviteret til at deltage på den nystartede biennale i Brescia i Norditalien, som løber fra start september til slut november i år. Herudover deltog han i Emergency Room i Wroclav, Polen i september.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: