DEN FRIE BEVÆGELIGHED
Det er en stærk tur
Maleren Peter Ravn er aktuel med sin tredje soloudstilling i galleri KANT, og citatet ovenfor er fra Jørgen Leths digt i ny bogudgivelse om kunstneren.
Af Connie Boe Boss
Et foruroligende møde
Hver gang jeg gennem årene har set Peter Ravns værker med ofte faldende, kravlende eller bevidstløse mænd, har jeg følt stor uro. Og spørgelyst: Hvad foregår der? Hans jakkesætklædte, anonyme mænd, fanget i kontroltabet, måske endog fortabelsen, har stået åbne for fortolkning, samtidig med at jeg ikke er i tvivl om at Ravn ønsker at fortælle mig noget. Om konformitetens snærende, kvælende rammer, om maskulinitetens snævre skjorte, om livets smerte, der kan føre til frygtelige fald.
Den frie bevægelighed
Dette er titlen på den aktuelle udstilling, som på åbningsdagen også var ramme om en bogudgivelse om Ravns værk gennem de sidste 13 år.
”Når Ravn tager det teknokratiske begreb for pålydende sprogligt, får udtrykket en ny betydning og igangsætter en undersøgelse af frihed og bevægelighed som eksistentielle eller rent kropslige størrelser. Bevidstheden om, at der også findes en mindre fri bevægelighed, løber som en understrøm igennem billederne af mændene og deres omgivelser.” skriver galleriet.
Men hvad vigtigere er: Peter Ravn har virkelig selv bevæget sig – malerisk, teknisk og tematisk. Selv om stort set hele værket drejer sig om mandens vilkår, sker der noget virkelig nyt på denne udstilling: Manden er brudt ud af sit abstrakte rum og er i adskillige værker søgt ud i skovenes vildnis, tilsyneladende på vej væk fra den civilisatoriske tilstand, deres jakkesæt repræsenterer.
Vildmanden
Mit yndlingsmaleri på udstillingen er Park Yeti hvor du møder en langhåret mands forvildede blik, fanget af dit øje i sit naturhabitat. Er han flygtet derud? Har han bosat sig? Trækronerne danner en art bolig og han er klar til kamp – eller forsvar. Forsvar for sin nyvundne ret til at bryde ud og sætte sig selv fri. Om nogle år render han sikkert rundt i et forrevent jakkesæt med en kølle over skulderen og æder råt kød.
Længslen efter at det pæne holder op. Længslen efter en saftiggrøn natur og maskuliniseret, måske dyrisk, liv i stedet for det kontrollerede borgerlige fangenskab. Længslen efter ikke at skulle holde følelser i ave og øve vold mod sig selv.
Selv om bogens to skribenter godt vil have Ravns billeder til at handle om mennesket generelt, har jeg det sådan: Lad det nu bare handle om mænd! Der er kvinder nok i samtidskunstens skildringer og i kunsthistorien næsten kun – lad os nu hylde en maler, der så konsekvent gennem årene har behandlet en bestemt type af mandlighed i sine værker med en skarphed og følsomhed der gør, at jeg, som Merete Sanderhoff skriver i bogen, dårligt kan trække vejret. De gør simpelthen ondt.
Fakta: Galleri Kant – Peter Ravn: Den frie bevægelighed
Store Kongensgade 3, 1264 Kbh.K.
Til 4/4 2021